Uddannelse
I et videnssamfund er uddannelse meget vigtigt. OECD fremhæver menneskelige ressourcer som en af de vigtigste vækstkilder. Undersøgelser viser også, at hvis alle får et års ekstra uddannelse, vil det på længere sigt forøge BNP med 5 procent. For Øresundsregionen og dens virksomheder er udbuddet af veluddannet og omstillingsparat arbejdskraft på alle niveauer altafgørende for, at regionen kan bevare og udbygge sin konkurrenceevne og sin position som en af de førende uddannelses- og vidensmetropoler i Europa.
- Andel af befolkningen med videregående uddannelse i procent 2004
Kilde: OECD
For den enkelte er uddannelse med til at sikre en høj livskvalitet gennem muligheden for at lære og for at udfolde egne evner. Alle har behov for gode uddannelsesmuligheder for at sikre personlig udvikling, beskæftigelsesmuligheder og i det hele taget en aktiv samfundsdeltagelse. Og uddannelse er ikke kun et gode for den enkelte – det er også en nødvendighed. For på dagens arbejdsmarked skærpes kravene hele tiden, og risikoen for at blive koblet af og miste tilknytningen til arbejdsmarkedet er klart størst for personer med begrænset eller ingen uddannelse.
I det følgende sammenlignes uddannelsesniveauet i metropolregionen København med en række andre storbyregioner målt på andelen af højtuddannede. Derefter ses på de regionale forskelle i Øresundsregionen og udviklingen i uddannelsesniveauet. Endelig ses der på fremskrivninger af såvel uddannelsesniveau som behovet for arbejdskraft.
Det internationale niveau:
Det er svært at sammenligne uddannelsesniveauet for forskellige lande. Det skyldes, at uddannelsessystemerne er meget forskellige fra land til land, og at det er svært at finde sammenlignelige statistiske mål, som tager hensyn til dette (se også kommentarer til statistikken til sidst i afsnittet). Ifølge OECD’s kortlægning af metropolen Københavns internationale konkurrenceevne er adgangen til kvalificeret arbejdskraft en af de store udfordringer for væksten i Øresund DK (1).
- Andel af befolkningen 25-64 år med en videregående uddannelse, 2007
Kilde: Ørestat. Kort: Region Skåne<br />
Det er vigtigt at understrege, at manglen på arbejdskraft ikke kun er begrænset til højtuddannede. Der vil i de kommende år også blive en stadig større mangel på arbejdskraft med kortere eller mellemlange uddannelser (se fremskrivning i næstsidste afsnit).
Det regionale niveau
Hver tredje mellem 25 og 64 år i Øresundsregionen har en videregående uddannelse – det ligger over det nationale niveau i både Sverige og Danmark.
Internt i Øresundsregionen er der store forskelle, idet Region Hovedstaden har den største andel efterfulgt af Region Skåne – hvorimod Region Sjælland har færrest med videregående uddannelse. Region Skåne har den største andel med en gymnasieuddannelse som højeste uddannelsesniveau, og Region Sjælland har den største andel med grundskole. Demografien med en yngre befolkning, som endnu ikke har opnået en lang uddannelse, er en væsentlig årsag til denne forskel.
De store interne forskelle afspejles også på kommunalt niveau. I en del kommuner har halvdelen af befolkningen (25-64 år) en videregående uddannelse. Det gælder for eksempel i Frederiksberg, Gentofte, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal, Lund og Lomma. I andre kommuner som for eksempel Ishøj, Tårnby, Lolland, Odsherred, Östra Göinge, Örkelljunga, Bjuv, Tommelilla, Bromölla, Osby, Perstorp, Klippan og Årstorp har mindre end 20 procent af befolkningen en videregående uddannelse. Region Skåne har det højeste ”bundniveau” – her er det 17,6 procent af befolkningen i alderen 25-64 år, der blot har grundskole, mens resten har en uddannelse udover grundskole. Det skyldes i høj grad det svenske uddannelsessystem, hvor næsten alle fortsætter på gymnasiet efter grundskolen og hvor uddannelsessystemet derfor er med til at styrke de unges formelle kompetencer. Det er formentlig en medvirkende årsag til, at Øresund SE er tæt på at realisere målsætningen om, at 95 procent af en årgang gennemfører en ungdomsuddannelse/gymnasium i Sverige – i 2007 var det 84,3 procent af de 25-29 årige, som havde gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. I Region Hovedstaden og Region Sjælland var det hhv. 74,3 procent og 70,9 procent.
- Uddannelsesniveau fordelt på aldersgrupper og regioner i Øresund, år 2007
Kilde: Ørestat
Strategier og udfordringer i EU
EU har via Lissabonstrategien sat mål om, at befolkningens uddannelsesniveau skal øges. I både Sverige og Danmark er der et mål om, at halvdelen skal have en videregående uddannelse. I Øresund SE ligger man på landsgennemsnittet hvad angår andelen, som ved 26-års alderen har begyndt eller afsluttet en videregående uddannelse. I Danmark har Globaliseringsrådets (2) arbejde resulteret i mål om, at alle unge skal have en ungdomsuddannelse (en gymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse), og halvdelen skal have en videregående uddannelse. Danmarks IT-Center for uddannelse og forskning (UNI-C) har udviklet en profilmodel, der kan sige noget om en ungdomsårgangs forventede uddannelsesadfærd. Ifølge denne model står både Region Sjælland og Region Hovedstaden over for en udfordring, idet kun 82 og 83 procent forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse. Det er under det nationale gennemsnit på 84 procent.
- Profilmodellen for regionerne
Kilde: Undervisningsministeriet: Profilmodellen for regionerne
I modsætning til dette forventes 44,6 procent at gennemføre en videregående uddannelse i hele landet. Her ligger Region Hovedstaden over med en andel på 48 procent og Region Sjælland under med 40 procent.
Også i Sverige er det til politisk debat, hvordan man sikrer, at flere unge forlader grundskolen og gymnasiet med et godkendt bevis/betyg i grundfagene (de såkaldte grundemner, som er svensk, engelsk og matematik).
(1) Metropolregionen dækker hele Øresund DK og resultatet er derfor illustrativt for hele Øresund DK. OECD Territorial Reviews Copenhagen, Denmark 2009
(2) Regeringen 2006: Fremgang, Fornyelse og Tryghed Strategi for Danmark i den globale økonomi
