Forskning og udvikling
Innovationsprocessens første fase udgøres ofte af forskning og udvikling (FoU). Her skabes den vidensbase, som kræves for at producere højkvalitative og højteknologiske produkter; varer såvel som tjenester. At FoU og kommercialiseringen af resultaterne herfra sker inden for en og samme region er dog langt fra en selvfølge, hvilket kan påvirke den regionale økonomiske tilvækst (10). Det regionale afkast af de foretagede FoU-investeringer beror på flere faktorer, blandt andet på komplettering af FoU-virksomheden med andre økonomiske aktiviteter efter værdikæden. FoU-virksomhedens retning (grundforskning, videreudvikling eller eksperimentel udvikling); det regionale hjemmemarkeds størrelse samt tilgangen af kapital. Tidsfaktoren spiller også en vigtig rolle, eftersom fremgangsrige innovationsprocesser ofte har en tidshorisont på flere årtier. I så fald er en specialiseret FoU-sektor af relevant størrelse og kvalitet et første skridt til økonomisk fremgang i den moderne vidensøkonomi.
Målt på disse faktorer indtager Øresundsregionen en fremtrædende plads i Norden såvel som i Europa (se også kapitlet om erhvervslivsstrukturen). Det gælder også mht. adgang til kapital – og dens frembringelse – til finansiering af forskning og udvikling. Det kan også nævnes, at det generelle klima for udenlandske investeringer i de nordiske lande – og i særdeleshed i Danmark - hører til blandt verdens bedste. (11)
FoU-investeringer
Investeringer i forskning og udvikling er et centralt mål for regioners formåen og engagement i at øge vidensbasen. Det er dog ikke nødvendigvis det samme som kommerciel produktion af innovative FoU-resultater. I Lissabon-strategien, som har til hensigt at gøre EU til den globalt mest konkurrencedygtige vidensregion, er intensiteten i FoU-investeringer én af fjorten indikatorer for at måle fremgang. Målsætningen for 2010 er et investeringsniveau på mindst tre procent af BNP, hvoraf to tredjedele skal finansieres af det private erhvervsliv.
De nordiske lande bortset fra Norge er sammen med Japan verdensførende, når det gælder samlede FoU-satsninger. Allerede i 2004 foretog Sverige, Finland og Island FoU-investeringer, som lå over Lissabon-strategiens målsætninger. Danmark lå på et lavere, men dog markant niveau. Næsten to tredjedele af disse udgifter finansieredes af det indenlandske erhvervsliv, hvilket er en høj andel set i forhold til det internationale niveau. Situationen ligner omtrent forholdene i USA, Tyskland og Schweiz. Det er kun i Japan og Luxembourg, at erhvervslivets finansieringsbidrag er større. De resterende investeringer kommer primært fra offentlige kilder i de pågældende lande. I Danmark og Sverige er næsten hver tiende FoU-krone en indsats fra udlandet. På Island er andelen af udenlandske FoU-investeringer lidt større.
- FoU-intensitet i Europa og Verden 2004
Kilde: Eurostat, OECD. Forudgående data: DK, FR, NL. Estimat Eurostat: AT, DE og Nordregio: Norden, CH, CN, JP, NO, UK, US: 2003
Læs mere om forskning og udvikling>>
FODNOTE:
(10) Dette faktum støttes i en række empiriske studier. Yderligere bevis kom frem i en undersøgelse i 2006, hvor forholdet mellem såvel FoU-intensiteten som patentering på den ene side og økonomisk udvikling (målt som BNP-tilvækst pr. indbygger) på den anden side blev sammenlignet mellem 240 europæiske regioner (NUTS2-regioner). Studierne vis-te, at den region som investerede mest i FoU, Braunschweig i Tyskland, samtidig er den fjerde dårligst stillede region målt i økonomisk vækst. Omvendt har ingen af regionerne i vækstligaens Top10 en FoU-intensitet over 2 pct. (Hanell, T & Neubauer, J: Geographies of Knowledge Production in Europe. Nordregio WP 2006:3).
(11) Forbes Capital Hospitality Index 2007. EU & EEA Top 4 er i faldende orden (placering på verdensranglisten angivet i parentes): Danmark (4), Norge (6), Finland (7) og Sverige (9).
