Arbejdsmarkedet
Beskæftigelsen
Det er nu knap ti år siden, Øresundsbron blev indviet. Siden da er beskæftigelsen steget markant i hele Øresundsregionen, trods konjunkturnedgangen i årene 2002-2004 og den dramatiske nedtur mellem efteråret 2008 og 2009. Men statistikken på begge sider af Sundet har svært ved at tegne et billede af arbejdsmarkedets udvikling i sin helhed, eftersom Ørestats aktuelle version af den registerbaserede arbejdsmarkedsstatistik er fra 2007. Den aktuelle udvikling suppleres derfor med data fra AKU (arbejdskraftundersøgelsen).
Arbejdsmarkedsstatistik – fakta og problemer
Ørestats registerbaserede arbejdsmarkedsstatistik er baseret på den nationale, registerbaserede arbejdsmarkedsstatistik (RAS: Danmarks Statistik, DS; RAMS: Statistiska Centralbyrån, SCB). Populationen i RAS er den folkebogførte befolkning i Danmark den 1. januar det pågældende år. I RAMS er populationen den folkebogførte befolkning i Sverige per 31. december. Derfor betegnes statistikken med forskellige årstal i Danmark og Sverige. De seneste versioner, som anvendes i Ørestat, er RAS 2008 og RAMS 2007. I Øresundsstatistikken er RAS tilpasset til RAMS, hvilket indebærer, at tallene for den danske Øresundsdel er publiceret med et års forsinkelse i forhold til den officielle danske statistik.
RAS/RAMS medregner ikke grænsependlere i arbejdskraften, hvilket betyder, at beskæftigelsen bliver misvisende i den registerbaserede arbejdsmarkedsstatistik. De seneste, officielle pendlingsdata er fra 2007, og her pendlede 17.800 arbejdstagere fra Øresund SE til Øresund DK. Disse Øresundspendlere er ikke medregnet, da SCB opgør beskæftigelsen efter boligens beliggenhed (natbefolkning) for Øresund SE. Ligeledes mangler disse i den danske arbejdsmarkedsstatistik, da DS beregner antallet af beskæftigede efter arbejdspladsens beliggenhed (dagbefolkning). Heller ikke de cirka 600 arbejdspendlere, som bevæger sig fra Danmark til Sverige, statistikføres som beskæftigede i den danske og svenske registerbaserede arbejdsmarkedsstatistik.
Eftersom den aktuelle konjunktursituation – kraftig nedgang siden efterårsmånederne 2008 samt en vis genopretning de seneste måneder – ikke er med i den registerbaserede statistik, suppleres situationsbeskrivelsen med aktuelle oplysninger fra den danske og svenske arbejdskraftundersøgelse (AKU). AKU er en spørgeundersøgelse og kan derfor kun i begrænset omfang splittes op på regionalt niveau. Ørestats database indeholder harmoniserede AKU-data.
Et andet og meget vanskeligt problem er, at arbejdsløshedsstatistikkerne i de regionale og nationale rapporter ikke kan sammenlignes med hinanden. Situationen kompliceres ved, at den svenske AKU gælder som officiel arbejdsmarkedsstatistik, mens den danske ikke gør. Det er også umuligt at sammenligne den danske registerbaserede arbejdsløshed med det tilsvarende register i Europa, eftersom den danske definition er baseret på en gennemsnitsværdi af den registrerede arbejdsløshed regnet i timer. I stedet anvendes i Ørestats database en ny – harmoniseret – arbejdsløshedsstatistik (se nedenfor).
- Beskæftigelsesudvikling (RAS/RAMS) Index (2002=100)
Kilde: Ørestat
I 2007 udgjorde beskæftigelsen ifølge den registerbaserede arbejdsmarkedsstatistik (1) næsten 1,83 millioner personer i regionen; dertil kommer 18.400 arbejdspendlere på tværs af Øresund, som ikke er medregnet i den registerbaserede arbejdsmarkedsstatistik. 17.800 pendlede fra Øresund SE til Øresund DK, 600 i den modsatte retning. 70 procent af regionens beskæftigede – svarende til 1,29 millioner personer – boede da på den danske side, og 30 procent eller 540 tusinde millioner på den svenske side af Øresundsregionen.
Mellem år 2002 og 2007 steg beskæftigelsen med 91.800 personer eller 4,1 procent. I denne periode blev arbejdsmarkedet ramt af en økonomisk afmatning i starten af femårsperioden. Men de negative effekter var mildere sammenlignet med øvrige landsdele i Danmark og Sverige. Det efterfølgende konjunkturopsving (mellem 2004 og 2007) har resulteret i en stærk beskæftigelsesvækst, høj kapacitetsudnyttelse og et markant fald i arbejdsløsheden.
I lighed med befolkningsudviklingen kan man også for beskæftigelsesudviklingen konstatere, at den kraftigste stigning er sket på den svenske side. Her er beskæftigelsen steget med 5,2 procent eller 38.100 personer. Den danske regionsdel viser en stigning på 3,6 procent svarede til 53.700 personer.
Ifølge AKU indtrådte der et markant trendbrud. Til og med tredje kvartal 2008 blev der noteret en klar beskæftigelsestilvækst for hele Øresundsregionen. Derefter har hele regionen gennemgået en kraftig afmatning (se diagrammet side 30). De seneste – nationale og ikke harmoniserede – AKU-tal for fjerde kvartal tyder dog på, at beskæftigelsen har nået bunden og er gået ind i en genopretningsfase.
Den kraftige efterspørgsel på arbejdskraft har ført til at unge og også marginaliserede grupper blandt de arbejdssøgende (indvandrere, personer med funktionshandikap) har fået bedre chancer for at komme ind på arbejdsmarkedet. Også ældre arbejdssøgende har fået større incitament til at blive på arbejdsmarkedet.
Når det gælder beskæftigelsen i aldersgruppen 60-64 år, har væksten været overordentlig stor – 39.400 personer eller 46,1 procent mellem år 2002 og 2007. Antallet af beskæftigede i aldersgrupperne 16-19 og 20-24 år er steget til 28.600 eller 13,9 procent i samme periode, mens de øvrige aldersgrupper viser varierende tendenser afhængigt af den underliggende demografiske udvikling (se diagram for neden).
- Beskæftigelse efter alder. Ændring 2002 - 2007
Kilde: Ørestat
Beskæftigelsesfrekvensen
En vigtig samfundsøkonomisk indikator er befolkningens beskæftigelsesfrekvens – det vil sige den del af befolkningen som har et arbejde. Den registerbaserede arbejdsmarkedsstatistik for basisåret 2002 viser, at 72,7 procent af befolkningen i alderen 16-64 år var erhvervsaktive i Øresundsregionen som helhed. Fem år senere og efter et kraftigt konjunkturopsving mellem 2003 og 2007 lå kvotienten på 74,9 procent – eksklusiv Øresundspendlere.
Statistikken viser dog en markant forskel mellem den danske og svenske del af Øresundsregionen. For 2007 beregnes 77,7 procent af befolkningen fra 16 til 64 år at forsørge sig via arbejde på arbejdsmarkedet i Øresund DK sammenholdt med 68,9 procent i Øresund SE. Frem for alt er beskæftigelsesfrekvensen meget højere blandt de yngre aldersgrupper i den danske del sammenlignet med den svenske del af Øresundsregionen (se diagrammet på næste side). F.eks. adskiller beskæftigelsesfrekvensen i aldersgruppen 16-19 år mellem Øresund DK og Øresund SE sig med mere end 53 procentpoint (henholdsvis 69,9 procent i Øresund DK og 16,9 procent i Øresund SE) og beskæftigelsesfrekvensen i aldersgruppen 20-24 år med 20,7 procentpoint (henholdsvis 76,3 procent i Øresund DK og 55,6 procent i Øresund SE). Dette skyldes bl.a., at Danmark har satset på lærlingesystemet i forbindelse med erhvervsuddannelserne, og lærlinge klassificeres som beskæftigede i statistikken.
Aldersgruppen 60-64 år er derimod i højere grad aktiv på arbejdsmarkedet i Øresund SE end i Øresund DK (henholdsvis 62,9 procent og 44,0 procent), hvilket kan forklares med det danske efterlønssystem, som giver arbejdstagere, der er fyldt 60 år, mulighed for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet.
- Beskæftigelsesfrekvens efter alder - 2007
Kilde: Ørestat
Arbejdspendlingen over Øresund - eller hvad betyder en fejl på 18.400 i beskæftigelsesstatistikken?
Suppleres den registerbaserede arbejdsmarkedsstatistik med grænsependlerne over Øresund, udgjorde antallet af erhvervsaktive i hele Øresundsregionen 1,85 millioner beskæftigede i 2007 (natbefolkning). Øresund SE havde 562.000 erhvervsaktive, heraf 17.800 arbejdstagere eller 3,2 procent der arbejdspendlede fra Øresund SE til Øresund DK. Malmö havde den absolut største udpendling til Danmark med 10.700 Øresundspendlere eller 8,4 procent af samtlige erhvervsaktive. Pendlingen stiger for hvert år. Ifølge arbejdsformidlingens vurdering har arbejdspendlingen i øst-vestlig retning overskredet 20.000-grænsen med god marginal trods sidste års faldende efterspørgsel. I den anden retning er der mere eller mindre konstant 600 arbejdspendlere.
Problemet er, at de, der pendler til arbejde i Danmark, ikke er med i statistikken over erhvervsaktive, hvilket skaber et voksende mørketal i Malmö og Øresund SE. Øresund SE har en relativt lav beskæftigelsesfrekvens. I aldersgruppen 16-64 år var 68,9 procent erhvervsaktive ifølge den officielle statistik. Men her medregner man ikke pendlerne over Øresund, og man undervurderer derfor beskæftigelsesfrekvensen med 2,3 procentpoint. I Malmö var kun 60,9 procent erhvervsaktive. Hvis man medregner Øresundspendlerne i dette antal, ville beskæftigelsesfrekvensen stige med 5,7 procentpoint til 66,6 procent.
Noget tilsvarende gælder for den danske side af Øresundsregionen: frem for alt i storbyregionen København undervurderes antallet af beskæftigede med arbejdsplads i regionen (dagbefolkning), hvilket blandt andet fører til misvisende prognoser, når det gælder regionens fremtidige arbejdskraftforsyning.
